Værdigrundlag
Odense Designakademis værdigrundlag er:
Mission
Odense Designakademi eksisterer for at danne og uddanne hele mennesker ved hjælp af praktiske og kreative gøremål i forlængelse af danske folkeoplysningstraditioner.
Vision
Vi stiler mod at bruge den nye lov for frie fagskoler til at skabe rum for kreative ildsjæle.
Værdier
Vi stræber efter:
- At appellere til hånd, hoved, hjerte og ånd
- At lære gennem erfaringer og eksperimenter
- At tage både proces og produkt alvorligt
- At fastholde medbestemmelse og medansvar
- At skabe rum for den enkelte og for fællesskabet.
Profil
Odense Designakademi er én af de frie fagskoler. Vi udmønter skoleformens gøremålspædagogik med fokus på praktiske, kreative og håndværksmæssige fag i et varmt kostskolemiljø.
Vi udbyder linjerne Spildesign & Animation, Fashion Design, Industrielt Design og Kunst & Grafisk Design.
Alle elever får dannelse enten gennem fagene i 10. klasse, i Designklassen og på linjerne.
Vi gør eleverne parate til ungdomsuddannelser samt til videregående, kreative og håndværksmæssige uddannelser.
Tilmelding
Du kan bo på skolen eller være dagelev.
Der er stadig ledige pladser. Kontakt os i dag og start i morgen.