Kunst // Proces // Produkt // Teknikker // Materialer

Kunst & Grafisk Design

På linjen for Kunst & Grafisk Design arbejder vi målrettet med teknikker, metoder og redskaber, der forbedrer elevernes kompetencer inden for kunst og design. Uanset niveau bliver eleverne på Odense Designakademi udfordret på deres ideer, med forskellige benspænd og nye materialer.

Det er lysten til at være kreativ og nysgerrighed overfor nye input, nye måder at male og tegne på, som er drivkraften.

Undervisningen er en målrettet forskole til designskolerne, kunstakademiet eller øvrige kreative ungdoms- eller videreuddannelser.

Klassisk håndværk og teknikker

Bliv dygtigere

Inden for de klassiske discipliner arbejder vi med: maleri, tegning, croquis, modellering, farvelære, komposition, gestaltteori og kunsthistorie.

Vi arbejder med de klassiske discipliner for at fremme forståelsen for hele det kreative, kunstneriske og designmæssige fagområde. Det gør vi gennem praktisk arbejde med materialer og værktøj.

Vi gør det også for at udvikle elevernes kunst- og designfaglige sprog, og evnen til at se og analysere kunst og design.

Portfolio

Bliv klar til at søge ind

Odense Designakademi kan igennem vejledning og undervisning i portfolio, hjælpe med at opbygge kvalificeret ansøgningsmateriale til de videregående kunst- og designuddannelser.

På linjen for Kunst og Grafisk Design findes der et unikt miljø for kreative og skabende unge.

Design proces

Fra idé til kreativ realisering

Inden for designproces arbejder vi med en lang række anerkendte procesværktøjer og teorier. Vi træner at skabe mere bevidsthed hos den enkelte elev om egen proces og metode.

De fire grundlæggende steps i designprocessen:

  • Forstå opgaven
  • Idegenerering
  • Realisering
  • Evaluering

På forskellig vis indgår design- og kunstneriskproces, som en naturlig del i alle projekter.

På linjen dyrker vi, at få både det kølige fagspecifikke overblik, men også at slippe kreativiteten løs og eksperimentere. Vi træner at kunne veksle ind og ud af den kreative proces, fra det sansede til det analytiske.

Samtidskunst

Kunst i kontakt med samfundet

Inden for de moderne discipliner arbejder vi med: fotografering, illustration, collage, performance, street art, moderne maleri, projektarbejde, entreprenørskab og innovation.

De moderne discipliner indgår i de kunst- og design forløb som året indeholder. De forskellige forløb varer 2-4 uger. Her blander vi viden og erfaringer fra arbejdet med de klassiske discipliner og sætter dem ind i en moderne kontekst.

Vi samarbejder med erhvervslivet og kulturinstitutionerne. Vi løser udsmykningsopgaver, deltager i konkurrencer og festivaler.

Tilmelding

Du kan bo på skolen eller være dagelev.

Der er stadig ledige pladser. Kontakt os i dag og start i morgen.