Om at gå på skolen
Hvad får du på et år på ODA?
Sammensæt dit skoleår som du vil. Kombinér din kreative linje med den klasse der passer til dine designdrømme og oplev faglig og kreativ udvikling.
Hvert forår tager hele ODA på studietur til en europæisk storby, hvor vi suger til os af kunst, kultur, muséer og alt hvad der er relevant for dit linjefag.
Hver dag spiser vi sammen i skolens kantine. Alle dagelever får frokosten med i prisen og alle boende elever får både morgenmad, frokost og aftensmad. Kantinen har bronzemærket i økologi og byder hver dag på stor variation.
Fællesskab
Bo på skolen eller hjemme
På ODA er der hele 15 hyggelige værelser, både dobbelt- og enkeltværelser. Bo på skolen og bliv en del af et stærkt kreativt fællesskab – lige midt i Odense!
Vi spiser sammen, holder fester, bo-gruppemøder, laver mad, deler tjanser og spiller spil.
Rejsekammerater
Tag med på storby-studietur
I foråret tager hele ODA på studietur til en europæisk storby.
Vi besøger tegneseriemuséer, modehuse, designikoner og vi suger til os af alt, hvad der rører sig i designverdenen.
Fagskole
Anderledes end efterskole og højskole
Du kan både benytte Odense Designakademi som et dagtilbud eller bo og have din dagligdag på skolen.
Vi er hverken en højskole eller en efterskole. På Odense Designakademi er det faglige i højsædet, og vi har mange idérige elever, der altid har gang i et projekt. Det er det faglige fællesskab, der binder os sammen og motiverer os.
Eleverne
Højt til loftet
Det kræver ingen særlige forudsætninger at starte på ODA, bare du har interessen for at nørde igennem og dyrke dine kreative sider.
På ODA er eleverne typisk mellem 15 og 25 år, men her er ingen øvre aldersgrænse. Vi har et fedt fællesskab af kreative ildsjæle, hvor der er plads til skæve personligheder.
Inklusion
En rummelig skole
Odense Designakademi er en rummelig skole, hvor vi i videst muligt omfang søger at inkludere alle. Det gør vi bl.a. ved at sætte to lærere på, når vi har kreative temaer og emner.
I løbet af skoleåret kører en række temaer og emner som er vigtige redskaber i mange kreative processer, vi kan f.eks. nævne billedanalyse, farvelære, perspektiv og meget andet. Ligeledes når vi har større projekter sætter vi to lærere på.
Derudover kan vores elever tildeles en mentor, hvis det står i deres uddannelsesplan. Kan undervisningsdifferentiering ikke løse en elevs udfordring kan vi også tilbyde supplerende undervisning til enkelte elever eller små grupper af elever. Elever der ønsker det kan evt. også tage de boglige fag i 10. klasse et ad gangen.
Vælg din linje
Du har fuld fokus på dit linjefag i 3 af ugens dage. Dyrk din kreative interesse med de dygtigste undervisere.
Tilmelding
Du kan bo på skolen eller være dagelev.
Der er stadig ledige pladser. Kontakt os i dag og start i morgen.