Tid til den årlige afgangsudstilling for Odense Designakademi

ODAs dygtige designelever udstiller et bredt udsnit af deres bedste værker på Filosoffen.

På Odense Designakademi har vi travlt med at afslutte skoleåret. Vi er vildt begejstrede over muligheden for endnu en gang at udstiller elevernes bedste værker og produkter på Filosoffen i Odense.

Odense Designakademi, også kendt som ODA, tilbyder fire linjefag målrettet der kreative uddannelser og erhverv:
– Fashion Design
– GAME – Animation & Spildesign
– Kunst & Grafisk Design
–  Industrielt Design

Foruden 4 linjefag, tilbyder ODA kreativ 10.klasse og Designklassen for de ældre elever – eller de elever, der er skoletrætte efter 9. klasse. Her arbejdes både bogligt, men også praktisk med fagene i 10., mens det er
kunst- kultur- og designhistorien og fordybelse i diverse teknikker, der er på skemaet i Designklassen.

Det samlede tilbud på ODA forbereder til de kreative ungdomsuddannelser – kreative videreuddannelse og de kreative brancher.

På udstillingen kan man opleve produkter fra alle skolens linjer. Eleverne har afprøvet processer, teknikker og arbejdsgange med kyndig vejledning fra underviserne. De har inspireret hinanden på tværs af linjerne. Desværre måtte vi aflyse årets studietur, så udstillingen har et lille Cornona-inspireret indslag. Årets sidste projekt har været at komme tilbage på skolen efter Corona, at indsamle de bedste værker og klargøre til udstillingen på Filosoffen.

Udstillingen kan opleves på Filosoffen, Filosofgangen 30, 5000 Odense fra
tirsdag den 23. juni til 5. juli, med fernisering den 23 Juni. Kl. 17.00-19. Her
byder ODA på en snack og en forfriskning.

Adgangen bliver Coronasikret med et forsamlingsantal på max. 50. Ferniseringen er GRATIS.

Se mere på skolens hjemmeside: www.odensedesignakademi.dk og på
Facebook her

Kontaktperson: Forstander Anna-Stina Billund: 66 12 21 45