Lav din egen musikvideo.

Lav din egen musikvideo.

Vi laver musikvideoer med udgangspunkt i elevernes egne musikalske produktioner. Vi arbejder bl.a. med billedkomposition, lys, kameraføring, storyboard og klipning.

Vi starter med at sammensætte 3-4 arbejdsgrupper, som hver arbejder med en sang. Vi skal ret hurtigt have sangskrivningen/musikproduktionen på plads, så vi kan bruge tiden på at lave video.

Det er mindre vigtigt, om eleverne fra start selv spiller i band eller blot medbringer en ukulele eller en sangtekst – så længe de har lysten til at spille musik og lave deres egen musikvideo. Det vigtigste er, at udgangspunktet er autentisk og i elevhøjde, så eleverne kommer til at arbejde med at skabe deres eget udtryk. (Vi skal ikke forsøge at lave ‘glittede’ musikvideoer til Justin Bieber-sange.)

Om vi laver en minimalistisk studieindspilning af elevernes egen musik til brug i videoen eller skyder det hele live – det kommer helt an på, hvilke musikproduktioner og musikalske forudsætninger, eleverne kommer med.

Undervisningen består af:

  • Gruppedannelse, med valg af sang/musikalsk produkt
  • Udvikling af ide til musikvideo på baggrund af elevernes egne musikalske produktioner
  • Korte øvelser i at optage og redigere video
  • Udvikling af storyboard
  • Indspilning/optagelser
  • Klipning/redigering

Undervisningen organiseres på en måde, så alle elever prøver at filme, være skuespillere/musikere og er med til at klippe/redigere. Udgangspunktet er, at undervisningen er ‘hands on’. Relevant teori kobles på undervejs, hvor det giver mening.

Vi filmer med det udstyr, vi har til rådighed.
Vi redigerer i videoredigeringsprogrammet Premiere Pro, som er en del af Adobe-pakken. Det er et professionelt redigeringsprogram. Undervejs lærer eleverne de mest basale funktioner.

Medbring:
Et kamera, der kan optage video. Det kan være alt lige fra et videokamera til DSLR-kamera, smartphone eller IPad/tablet. Eneste krav er, at videooptagelserne kan eksporteres og bruges i videoredigeringsprogrammet Premiere Pro.
Egne musikproduktioner – herunder færdigproducerede sange, sangtekster og gode ideer.

Lærer: Morten Reil Sørensen
Uddannet lærer og journalist. Har undervisningserfaring fra privatskole og efterskole. Har 15 års erfaring som journalist/fotograf og redaktør.

Undervisningen:
Tirsdage kl 18.15-20.15
Første undervisningsgang 10. september.
Sidste undervisningsgang 17. september.
Der undervises ikke i uge 42.

Alder: 12-16 år

Pris: 1.120 kr per holdstart (2.240 per år)

Materialeudgifter: 100 kr

#odensedesignakademi

Odense Designakademi  ·  Ørstedsgade 28 · 5000 Odense C · Tlf. (+45) 66 12 21 45 · info@odensedesignakademi.dk