Troels Midtgaard bliver ny forstander på Odense Fagskole og Friskolen Glasværket den 1. juli 2016. Troels blev præsenteret for generalforsamlingen den 14. april 2016.
Troels har været konsulent i Dansk Friskoleforening, forstander for Ubby Fri- og Efterskole, viceinspektør for Sorø Privatskole og er oprindeligt uddannet lærer. Han betragter ledelse som et håndværk og glæder sig til at blive skolens fjerde forstander i 106 år.
Karen Maigaard, der har været forstander i 21 år, går på pension den 1. juli 2016.