CyberSecurity // EthicalHacking // Netværkssikkerhed // Scripting

Cyber Security

Drømmer du om at bekæmpe cyberkriminalitet og beskytte mod digitale angreb? På linjen Cyber Security lærer du at dæmme op for IT-kriminalitet, som vokser med lynets hast.

Forsvarets og Politiets Efterretningstjenester arbejder dagligt på at afværge cybertrusler, og de har brug for dygtige “whitehats” – etiske hackere, der sikrer vores digitale verden.

Lær som en hacker – tænk som en forsvarer

I undervisningen bliver du introduceret til, hvordan hackere tænker og arbejder. Du lærer at identificere svagheder i systemer og opbygge solide forsvar mod cyberangreb.

Teorien bliver omsat til praksis gennem emner som netværkssikkerhed, kryptografi, scripting med Bash og Python, web-hacking og reverse engineering.

Hands-on erfaring og udfordringer

For at skærpe dine færdigheder deltager du i Capture The Flag-øvelser – spændende og udfordrende træningsscenarier, hvor du løser opgaver, der kræver både teknisk snilde og kreativitet.

Disse øvelser giver dig en smagsprøve på den virkelighed, der venter i en karriere inden for cyberverdenen.

Din fremtid i Cyber Security

På linjen Cyber Security bliver du rustet til en verden, hvor der er stor efterspørgsel på unge talenter med skarpe kompetencer. Uanset om du vil læse videre, arbejde med IT-sikkerhed eller blot udvide din tekniske værktøjskasse, åbner dette fag døren til mange muligheder.

Ingen særlige krav til dig eller din computer
Du behøver hverken at være en IT-ekspert eller have avanceret udstyr for at deltage. Vi starter fra bunden og sikrer, at alle kan være med.

Tilmelding

Du kan bo på skolen eller være dagelev.

Der er stadig ledige pladser. Kontakt os i dag og start i morgen.