Animation & Gamedesign

TilmeldingPriser
BLIV SPILDESIGNER 
På linjen for Animation & Gamedesign får du mulighed for at styrke dine tegnefærdigheder og lære teknikker, som kan bruges i forskellige grafiske brancher fra illustration, animation, spildesign til mediegrafiker imens du arbejder med at designe og programmere computerspil.

Du vil blive undervist af professionelle programmører og spildesignere, der vil åbne dine øjne for en verden, hvor historiefortælling, timing, grafik og kode vil hjælpe dig til at gøre dig til en selvstændig udvikler med sans for, hvordan spilelementer interagerer med brugeren og hvordan man fortæller en god historie.

Gør spildudvikling og programmering til din levevej
Drømmer du om at have en finger med i spillet, når spil som World of Warcraft, Hitman, Dota, Angry Birds eller Minecraft udvikles? Har du hovedet fyldt med sjove idéer du gerne vil have udgivet som spil ?

Så er Spildesign & Animation noget for dig! Her får du lov at afprøve en række af de værktøjer, man skal mestre for at arbejde professionelt med spiludvikling.

På ODA bliver du rustet til at søge videre optagelse på ungdoms- og videregående uddannelser inden for IT og spiludvikling, animation og grafisk design.

SOM SPILDESIGNER SKAL KODER KNÆKKES

For at skabe et computerspil skal du mestre flere områder. Gamedesign, grafik, programmering og lyd. Vi giver dig mulighed for at stifte bekendtskab med dem alle.

Undervisningen veksler mellem klasseundervisning, opgaveløsning og fællesprojeker, hvor der hele tiden er mulighed for at omsætte dine nye færdigheder til små “byggeklodser” som du løbende kan bruge til bygge spil, både alene og sammen med dine klassekammerater.

I løbet af kort tid vil du både have arbejdet med karakterdesign, environment- og leveldesign, progression og spilbalancering og samt lyddesign og pointsystemer.

Vi skal også kigge på populære konsol, pc og mobilspil og tale om hvad der gør dem sjove, spændende og vanedannende og hvordan vi, i vores egne spil, kan bruge elementer fra dem.

Vil du gå på Animation & Gamedesign?

Udfyld tilmeldingsformularen 

* Hvis du har nogen spørgsmål skal du være velkommen til at kontakte skolen på 66122145 eller info@odensedesignakademi.dk

Læs om indhold og betalingsvilkår her 

#odensedesignakademi

Odense Designakademi  ·  Ørstedsgade 28 · 5000 Odense C · Tlf. (+45) 66 12 21 45 · info@odensedesignakademi.dk