Camp

Camp – Prøv før du vælger

På Odense Designakademi kan du to gange om året deltage gratis i en camp, målrettet dig, der går i 8. – 10. klasse – eller dig, der bare har lyst til at opleve, hvordan det er at være og bo på en fri fagskole.

På vores camps har vi begrænsede pladser – så skynd dig at sikre dig en plads ved at tilmelde sig nedenfor :

Næste camp: Fashion design og Kunst & grafisk design

Bo på skolen i weekenden d. 10.-12. marts 2023.

Til vores næste camp, afholder vi én samlet camp, hvor du får en forsmag på vores linjefag: Fashion design og Kunst & grafisk design.

Vi tilrettelægger et spændende program med små teasere fra designverdenen,
lidt forsmag på fagets håndværk og fritidsoplevelser i hjertet af Odense.

Campen starter fredag d. 10. marts og afsluttes med en lille udstilling/fernisering for familien søndag d. 12.marts.

Under dit ophold vil du ligeledes være en del af vores kostskole og møde nuværende elever. Vi har stor succes med vores camps og du vil opleve, at en del af vores elever, selv har været camp-elever sidste år. 

Fakta:

Camp på ODA er udsprunget af projektet:
”Prøv før du vælger- Nye veje til erhvervsuddannelse”
Projektet er støttet af Tietgen-Fonden i et treårigt forløb. Se pressemeddelelse her. Derfor kan du komme GRATIS på Camp. De Frie Fagskoler er en ny erhvervsrettet kostskoleform, der har rødder mere end 100 år tilbage i de danske håndarbejds- og husholdningsskoler. ODA fyldte 110 år i november 2020, og var den første håndarbejdsskole i Danmark.

Støttet af Tietgen-fonden

Hands-on Camps på Frie Fagskoler går også under projektnavnet ”Prøv før du vælger” og er støttet af Tietgen-fonden, hvor Frie Fagskoler i samarbejde med virksomheder og erhvervsskoler afholder camps for elever i udskolingen. Formålet er på en praksisnær, sjov og motiverende måde at åbne unges øjne for karrieremulighederne indenfor de erhvervsrettede fag. 

Tilmelding

Animationscamp

Kunst & Grafisk Design og Fashion Design