På Odense Designakademi søger vi en lærer pr. 1. oktober til vores linjefagsundervisning i gamedesign og animation.

Odense Designakademi og Friskolen Glasværket er en kombineret fri fagskole og friskole. Skolen er beliggende i centrum af Odense og vi har nem adgang til offentlig transport fra skolen.

Vi forventer at du:

– Har færdigheder i programmering og kender unity og scratch.
– Kender adobepakken og tilsvarende gratisprogrammer, f.eks synfig, tinkercad og blender.
– Kan lære eleverne om spilopbygning, storyboard og karakterudvikling.
– Du har kendskab til såvel håndtegnet som IT-baseret animation.
– Du vil være primus motor på gamejams på skolen.
– Indgår i kostskolemiljøet med engagement og tydelighed.
– Bidrager aktivt til den fortsatte udvikling af Odense Designakademi.
– At du er uddannet på bachelorniveau el. lign.
– Vi er en lille organisation, der ikke har lang reaktionstid på gode ideer og tiltag. Vi er passionerede omkring vores faglighed og forventer at du er det samme.

Odense Designakademi er inde i en stor udviklingsproces. Skolen skifede navn fra Odense Fagskole til Odense Designakademi i august 2017. Odense Designakademi står derfor på skuldrene af en høj grad af faglighed fra ”gamle dage”, som vi er inde i en proces med at udvikle på. Vores målsætning er, at skabe en skole der bl.a. kan hjælpe vores elever videre i gamebranchen og i andre kreative miljøer og uddannelser indenfor spiludvikling og animation.

Såfremt du ønsker en rundvisning på skolen inden du skriver din ansøgning, kan du kontakte forstander Troels Midtgaard på tlf. 66122145 og aftale et tidspunkt.

Stillingen er pt. normeret til en beskæftigelsesgrad på 65 % og sker i henhold til organisationsaftale mellem LC og FM.. Med tiden vil det forhåbentligt være muligt at kunne øge denne normering.

Ansøgninger bedes sendt på mail mærket: ”ansøgning game” til ofag@ofag.dk senest fredag d. 24. august kl. 12.00. Ansættelsessamtaler vil blive holdt i sidste uge i august.