Fashion Design

Tilmelding & Priser

Bliv modeskaber

På linjen for Fashion Design får du mulighed for at arbejde med de grundlæggende teknikker inden for tilskæring, mønsterbrug og syteknik.

Du bliver undervist af professionelle designere og håndarbejdslærere, der støtter dig i din egen skabelsesproces. Der kræves ingen specielle forudsætninger eller færdigheder for at deltage på linjen – kun lyst og nysgerrighed.

er du til haute couture, harajuku eller street wear?

Udforsk din egen stil og gå på opdagelse i modeverdenens mange genrer, ikoner og perioder.

Vi starter med research, idégenerering, skitsering og modetegning, så du lærer at sætte billeder på din vision.

Udover stilhistorie, kommer du også til at lære om bæredygtighed, entrepreneurskab og innovation i modebranchen.

Du vil styrke din evne til at kommunikere, til at omsætte idéer til færdige produkter og til at udfordre og gentænke det mulige og umulige.

mønsterbrug & syteknik

Håndværket er en uundværlig forudsætning for at kunne skabe fashion design, tekstil og accessories der holder.

Tilskæring giver dig mulighed for at lave dine egne grundforme. Ved hjælp af mønsterbrug kan du lave præcis de modeller, du ønsker. Ved hjælp af syteknikker kan du bearbejde dine modeller bedst muligt.

I løbet af kurset gennemgås forskellige emner: nederdel, bukser, skjorte/bluse, overtøj og kjole.

Der undervises i:

  • Materialelære
  • Kunst- og kulturhistorie
  • Farveteori
  • Tegning
  • Komposition

VÆLG DIN KLASSE:

Du er på din valgte linje 3 dage om ugen – og i din klasse 2 dage om ugen.
Du kan derfor kombinere dine studier på Odense Designakademi til et år der passer præcis til dine design-drømme. 

Til dig der vil styrke dit portfolio - i et stærkt, kreativt fællesskab

Til dig der vil have fingrene i byens kunst- og kulturliv

Til dig der vil styrke din faglighed og tage afgangsprøven med kreativt fokus

Bo på skolen eller hjemme

På ODA er der hele 15 hyggelige værelser, både dobbelt- og enkeltværelser. Bo på skolen og bliv en del af et stærkt kreativt fællesskab– lige midt i Odense!

Vi spiser sammen, holder fester, bo-gruppemøder, laver mad, deler tjanser og spiller spil.

Besøg et værelse

Tag med på storby-studietur

I foråret tager hele ODA på studietur til en europæisk storby.

Vi besøger tegneseriemuséer, modehuse, designikoner og vi suger til os af alt, hvad der rører sig i designverdenen.

Tilmelding

Du kan bo på skolen eller være dagelev.

Odense Designakademi starter nye hold hver januar og august. Kontakt os gerne for at høre om der er ledige pladser.

Tilmelding & Priser

#odensedesignakademi

Odense Designakademi  ·  Ørstedsgade 28 · 5000 Odense C · Tlf. (+45) 66 12 21 45 · info@odensedesignakademi.dk